Kagebazar.dk

Chokoladekage med Italian liquorice meringue buttercream

I 2013 til min fødselsdag prøvede jeg denne super lækre chokoladekage, det er ikke en kage man spiser store stykker af, da den mætter meget,men bestemt en rigtig lækker kage.

Du skal bruge:

Chokoladekagen:

  • 150 gram mørk chokolade
  • 1 dl mælk
  • 225 gram brun farin
  • 75 gram smør
  • 2 æg
  • 150 gram mel
  • 2 spsk kakao
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk natron

Italian liquorice meringue buttercream

  • 188 gram vand
  • 250 gram sukker
  • 5 æggehvider
  • lidt eddike
  • 450 gram smør
  • 75 gram hvid chokolade
  • 1-3 spsk lakrids sirup Eller 3 tsk lakridspulver

Sådan gør du:

Chokoladekage:

Kom mælk, halvdelen af chokoladen og halvdelen af brunfarin i en gryder og opvarm det til kogepunkt, mens du rører nu og da. Tag gryden af varmen. Pisk smørret og resten af den brunfarin, indtil der er lys og luftig. Tilsæt æggene et ad gangen.
Sigt mel, kakaopulver, bagepulver og natron i blandingen , men du pisker ved lav hastighed.

Mens chokoladeblandingen stadig er lun kommes den i dejen, imens der piskes ved lav hastighed.
Når dejen er ensartet vendes den sidste halvdel af chokoladen i (hakket i små stykker, hvis du da ikke bruger chokoladeknapper).

Kom dejen i en klargjort form og bag den ved 160˚c i 35-45 min.

Den afkølede kage deles i 3 og den er nu klar til smørcremen. Jeg skar også toppen af, så kagen kan blive plan.

Italian liquorice meringue buttercream:

Du skal bruge et sukker termometer. Kom vand og sukker i en gryde og kog det ved medium varme indtil siruppen er 118˚c varm. Imens piskes æggehviderne ved lav hastighed indtil det skummer. Tilsæt et lille skvat eddike og pisk videre ved medium hastighed, indtil hviderne danner små toppe.

Når sukkersiruppen og hviderne er klar, tilsættes siruppen i en tynd stråle til hviderne mens der piskes ved høj hastighed. Pisk indtil massen er kold, det tager mindst 10 min. Tilsæt smørret, lidt efter lidt og pisk indtil den er lækker og cremet. Her kan smørcremen begynde at se grynet ud, men pisk blot videre, da den samler sig igen. (Herfra kan du tilsætte enhver smags giver, som du skulle ønske). Smelt chokoladen over vandbad og vend den i smørcremen sammen med lakrids siruppen eller lakridspulveret.

nu smører du så bare smørcremen imellem chokolade bundene og smører kanterne op med smørcreme også skal kagen bare på køl 1 times tid også er den klar til at indtage.